Beliggenhed
Bofællesskabet Stavnsbåndet Solhøjpark 1-53
- ligger i Stavnsholt, Farum i Furesø kommune.
(55°49' N 12°25' E)
Sådan bor vi
I bofællesskabet har hver af de ca. 30 familier sit eget
hus, som indeholder alle de faciliteter, som ethvert andet hus
har. Derudover har vi et fælleshus og en lang række
aktiviteter, der tilsammen gør, at det er noget specielt
at bo i bofællesskab
Generelt
På Stavnsbaandet.dk kan du læse lidt om familiebofællesskabet
Stavnsbåndet.Hjemmesiden er lavet for at informere om bofællesskabet
både for folk inde-/ såvel som udefra bofællesskabet.
Vi håber du finder de informationer du har brug for. Hvis
ikke skal du være velkommen til at kontakte Stavnsbåndet!
OBS
Hjemmesiden er ved at blive opdateret med nye stamgrupper, billeder
og stamtavle. Derfor er der ingen link der virker lige nu.
Vi arbejder på sagen....;-)
-henvendelser vedr. hjemmeside til Ivan Hus10 |
|
Du er altid velkommen i
Stavnsbåndet...
- især hvis du er interesseret i at købe
hus eller leje dig ind.
Bofællesskabets medlemmer vil meget gerne fortælle
dig om stedet og vise dig rundt.
Her giver vi dig nogle nyttige oplysninger om Stavnsbåndet
er en bebyggelse, hvor beboerne i 26 huse har et fællesskab,
der går ud over, hvad man kender i et almindeligt boligkvarter.
Hver familie har sit hus, som indeholder alle de faciliteter,
som ethvert andet hus har.
Derudover har vi et fælleshus og en lang række aktiviteter,
der tilsammen gør, at det er noget specielt at bo i bofællesskab.
Stavnsbåndet er ikke et kollektiv, hvor man konstant skal
leve tæt sammen med mennesker, der ikke er ens egen familie.
Stavnsbåndet blev bygget i 1979
De kommende beboere havde sammen planlagt, hvordan det skulle
se ud, og hvordan rammerne skulle fyldes ud. Nogle af os har boet
her siden starten, og nogle er flyttet ind, når der - gennem
årene - har været ledige huse.
Uanset om man har været med fra starten eller ej, bliver
man hurtigt en del af det samlede bofællesskab og indgår
i en lang række relationer med andre mennesker. Stavnsbåndets
pulserende hjerte er vores fælleshus, der rummer en masse
fælles faciliteter og er rammen om en lang række aktiviteter
og arrangementer.
|